Årets spillere sæson 2015/16 
Billeder + tekst kommer snarest muligt wink



 
Årets spillere sæson 2014/15

Årets spiller - U-14 drenge

Mikkel Lindberg Rasmussen

Årets spiller er en spiller, der altid har været en dygtig boldspiller, men som i år har lagt flere lag på sin basis. Årets spiller er en, der er en god kammerat og et socialt samlingspunkt, der f.eks. gerne står for opvarmningen for at samle drengene. En, der er gang i, og som altid er klar til en ny udfordring, både på og udenfor banen. Han har et helt fantastisk scoringssnit og har i sæsonens løb tillært sig et superflot skudrepertoire, der bl.a. består af skruebolde og andre skud, som er rigtigt flotte af en U-14 spiller. Årets spiller er selvfølgelig MIKKEL LINDBERG RASMUSSEN!


Træner: Andreas Vigsø


 

Årets spiller - U-16 piger

Sofie Groth


Sofie har i en årrække været en ydmyg og beskeden spiller, men hun har i de senere år udviklet sig personligt og håndboldmæssigt. Hun har således løftet sit spil og sine evner, så hun i dag er en bærende playmaker på holdet, som er god til at gøre sine medspillere farlige. Hun er ligeledes blevet en bedre afslutter med årene. Samtidig har hun ydet en solid og trofast indsats til træning og kamp, ligesom hun er vellidt af alle på holdet.

Trænere:
Lars Hedegaard Knudsen/Henrik Lassen


 

Årets spiller - U-18 piger

Rebecca Vigsø


Rebecca har været meget stabil til træning. Hun er en god holdkammerat, er altid klar til at hjælpe, og hun er blevet rigtig god til at tage fat i forsvaret.

Træner: Kim Lund Jensen

 

 

Årets spiller - Herre senior

Michael Linderoth Thomsen

Michael har et stort fighterhjerte, og går forrest til træning og i kamp. Endvidere bidrager han med stort engagement til truppen omkring holdet.


Træner: Thomas Holm Knagaard


 

Årets spillere sæson 2013/14
Mathilde Vonsild

Årets spiller - U-14 piger

Mathilde Vonsild


Mathilde Vonsild er årets spiller på U14 piger, da hun over flere år har været meget stabil til træning og kamp. Hendes indsats er forbilledlig, og hun har en stærk vilje. Hun er således også god til at tage fat i forsvaret, hvilket vi har brug for på holdet.  Derudover er hun også en af de mest scorende på holdet.

Trænere:
Lars Hedegaard Knudsen/Henrik Lassen


 

Andreas Broholm Andersen

Årets spiller - U-14 drenge

Andreas Broholm Andersen


Titlen som årets spiller gives til Andreas, fordi han er en stabil spiller, både til træning og i kampene.

Han er utrolig hårdtarbejdende og har påtaget sig en del ansvar på holdet. Man kan altid regne med en god indsats fra hans side. Altid godt humør og samtidig en stor vindermentalitet.
 
Træner: Andreas Pless
Hjælpetræner: Mette Frederiksen
 


 

Emma Engstrøm

Årets spiller - Dame serie 4

Emma Engstrøm


Jeg har valgt Emma Engstrøm som Årets spiller på dameholdet 2013/14.

Hun møder altid glad og klar til træning. Hun brænder for håndbold. Hun giver en god gejst til kampene og til træning, og er god til at spille håndbold.
 
Træner: Jens Christian Larsen


 

Kåre Winther Holmgaard

Årets spiller - Herre serie 3

Kåre Winther Holmgaard


Kåre er årets spiller 2013/14, fordi han altid kommer til træning, fordi han går forrest i kampene, fordi han er en holdspiller, og fordi han bakker 100% loyalt op om holdet. Kåre er en vigtig spiller for holdet både som stregspiller i angrebet og som krumtap i midterforsvaret. Kåre giver og tager i begge ender med mandsmod og mandshjerte.
 
Kåre stiller store krav til sig selv. Når Kåre skælder ud, er det altid på sig selv og aldrig på holdkammeraterne.
 
Kåre er vellidt af sine holdkammerater. Kåre har taget over som træner, når træneren har været fraværende og gjort det på en måde, som medspillerne sætter pris på. Spillerne beder gerne om, at det er Kåre, der står for kampene, hvis træneren melder forfald.
 
Kåre er et aktiv for ethvert hold og enhver træner.
 
Træner: Flemming Hansen


 

Egense / Rantzausminde Idrætsforening, Dyrekredsen 12, 5700 Svendborg