August 2015
Kære U-6 og U-8 forældre - velkommen til håndbold i ERI
Vi træner hver onsdag i tidsrummet kl. 15.30-16.30 i Rantzausmindehallen.
For U-6 spillerne (årgang 2009 og yngre) er det Marie Nysted, der er træner – her trænes i gymnastiksalen. For U-8 spillerne (årgang 2007-08) er det Signe Fuglkjær, der er træner – her trænes i hallen. Alle hold har erfarne, unge hjælpetrænere, så der tages godt hånd om alle børnene. Kontaktoplysninger til trænerne findes på hjemmesiden.
Når børnene efter et par træningstilfælde er blevet fortrolige med at træne i gymnastiksalen/hallen, har forældre/bedsteforældre/ søskende mulighed for at opholde sig i klublokalet (dør ind fra hallen) under træningen. I klublokalet kan der laves kaffe, te og saft – findes på hylde i skabet. Og der kan hygges med tv, film, spil, computer m.m. Det hjælper på koncentrationen, når børnene kan få lov at være alene med trænerne. Og det bliver sjovere for de, der skal vente!
Udover træning er der 4 stævner fordelt over sæsonen. I vil få nærmere information om disse stævner, når de nærmer sig. Første stævne er den 3. oktober 2015 i Rantzausminde Hallen.
I slutningen af november bliver der holdt juleklip, hvor der pyntes op i hallens cafeteria, og når sæsonen slutter til marts/april, holder vi den store afslutningsfest i hallen. Dette kommer der også nærmere information om.
De første 3 træningsgange er prøvetimer, derefter skal man tilmelde sig via vores hjemmeside.
Indmeldelse og betaling af kontingent sker via vores hjemmeside www.erif.dk.
Når du kommer ind på siden vælges håndhold i den øverste menu, derefter vælges tilmelding og betaling i venstre side. Vælg det hold, du ønsker at tilmelde dit barn på og tryk tilmeld. Når du udfylder kontaktoplysninger, så husk at skrive barnets navn.
Har du spørgsmål omkring tilmelding/betaling via vores hjemmeside, er du velkommen til at kontakte kasserer Anja K. Sonne på mail sonne2408@gmail.com.
Udover tilmelding via vores hjemmeside, vil I af træner/holdleder blive bedt om at udfylde en liste med oplysninger om jeres barn.
Rigtig god fornøjelse og venlige hilsener
ERI HÅNDBOLD
|
PSSST! Er du vores nye sponsor? Eller kender du nogen, der kan blive vores nye sponsor? Vi søger sponsorer til flere skilte i hallen. Oplysninger om priser findes på www.erif.dk eller kontakt håndboldformand, Linda Jensen, mobil 23 34 13 93 - linda.jensen@webspeed.dk.
Vi mangler også et par forældre, som vil hjælpe til med at kontakte mulige sponsorer. Skænk 2-4 timer af din fritid til fællesskabet – hver frivillig indsats tæller! Så ring til Linda og tilbyd din hjælp – TAK!
|
|
|