  |
Nyheder fra Egense / Rantzausminde Idrætsforening |
| 14-02-2012 |
Vi har måttet konstatere, at det er vanskeligt at fastholde et godt og udviklende tilbud til pigerne i ungdomsrækkerne - de er simpelthen ikke mange nok. Vi har derfor indgået et holdsamarbejde med Fortuna om U13, U14 og U15. Vi er sikre på, at det er det bedste, vi kan gøre for at fastholde pigerne i fodbolden - og udvikle dem. For de lidt større pigespillere - U18 - er der indgået et samarbejde med Tåsinge FB om at stille et fælles dameseniorhold.
Formand ERI fodbold Henning Vigsø |
| 13-02-2012 |
Rantzausmindehallen er åben som normalt, i uge 8.
Ungdomsbadminton d. 21/2 er aflyst, og andre aktiviteter/træninger kan også være aflyst i uge 8.
Kontakt din træner for nærmere info. Motionscenteret er åbent som normalt. |
| 05-02-2012 |
Rantzausminde Vinterfest var iår flyttet til hal 2. På trods af / på grund af, at vi var nødt til at rykke tættere sammen, blev det atter en forrygende Vinterfest - hvor der blev hygget, snakket, danset og festet.
Regnskabet er ikke gjort op, men der bliver et overskud, der gør at du allerede nu kan sætte et stort X ud for 1. lørdag i febuar 2013: Lørdag d. 2/2 2013, hvor vi igen skal give den "fuld gas"!!! |
| 21-01-2012 |
Nordea Fonden har med en donation på kr. 7.500 givet en hjælpende hånd til ERI Fodbold, således at der kan indkøbes fodboldudstyr til glæde og gavn for børn og voksne.
ERI SIGER MANGE TAK FOR HJÆLPEN! |
| 03-01-2012 |
SIDSTE FRIST FOR BESTILLING AF WALTHERS FEST-BUFFET VAR 31/1 2012
BILLETTER KØBES D. 4/2 2012 "I DØREN" FOR KR. 125/STK.
HUSK AT RESERVERE BORD PÅ MAIL: ULRIKBANKE@MAIL.DK ELLER TLF. 62209410.
Lørdag d. 4. februar 2012 kl. 18.00
afholdes årets Vinterfest. "BURNING DOWN THE HOUSE" med Morten Møller i forgrunden spiller op til en forrygende festaften.
Brug en festlig aften sammen med dine venner, naboer, genboer, vænget, vejen eller forældrene i dit barns klasse. STØT dette gode lokale initiativ - for et festligere Rantzausminde.
Adgangsbillet a kr. 100 købes via punktet "VINTERFEST 4. FEBRUAR 2012 - KØB AF ADGANGSBILLET OG EVT. MAD".
Du kan selv medbringe mad, ellers kan du købe Walthers fest-buffet for kr. 140 via punktet "VINTERFEST 4. FEBRUAR 2012 - KØB AF ADGANGSBILLET OG EVT. MAD".
Walthers traditionsrige fest-buffet består af flere forskellige slags kød, kartofler, lækre salater og "mormor-sovs".
HUSK at medbringe kvitteringsmails som adgangsbillet samt for at få adgang til Walthers buffet.
ALLE DRIKKEVARER SKAL KØBES I RANTZAUSMINDEHALLEN. Bordbestilling på mail: ulrikbanke@mail.dk eller tlf. 62209410, hvor du også kan få mere info. |
| 15-12-2011 |
| SUPER hyggeligt løb med efterfølgende Nytårshygge. Spænd skoene og mød op til endnu et hyggeligt arrangement i ERI Løbeklubben. Se mere info. under "Løb" og "Nyheder" |
| 15-12-2011 |
ERI ønsker alle medlemmer en rigtig god jul samt et godt Nytår.
Det har atter været et fantastisk år for ERI, med god træning, sejre, tætte kampe, nederlag, sved, motion, hygge og vigtigst af alt godt humør, gode venner og godt kammeratskab. Det er netop dette der gør os alle i ERI til vindere!!
Rantzausmindehallen holder juleferie-lukket d. 22/12 til og med d. 1/1 2012 og der er ingen træninger, dog bortset fra specielle arrangementer der på forhånd er aftalt med halinspektør Kim Jensen (bl.a. nogle håndboldtræninger), samt ERI Motionscentret, der har åbent fra d. 27/12 og til d. 31/12 HVIS du har købt et Salto-låse-adgangskort, med gyldigt medlemsskab.
Mange sports-julehilsner
ERI
|
| 27-11-2011 |
ERI har investeret i et fint digitalt videokamera, der gratis kan anvendes af alle ERIs afdelinger til både video-optagelser samt alm. billeder. Video/billeder overføres efter optagelsen til PC og kan f.eks. anvendes til spil-analyse på projektoren i Cafeen, upload på hjemmesiden eller bare for sjov. Det er yderst simpelt, og alle kabler, brugermanual m.v. medfølger.
Kontakt: ulrikbanke@mail.dk for reservation af kamera.
Bemærk: Ifølge registerloven gælder følgende hovedregel: Holdbilleder og "frit spil" kan frit optages og anvendes, mens "portrætbilleder" og individuelle billeder kræver accept fra "fotomodellen". |
| 26-10-2011 |
| Alle hold i håndboldafd. er nu oprettet med praktisk info, kampprogram og aktuel stilling. Se også klubkalender, hjemmekampe og meget andet under HÅNDBOLD. |
| 09-10-2011 |
| Alle omklædningsrum i Rantzausmindehallen er lukket i uge 42 på grund af (hårdt tiltrængt) reparations- og vedligeholdelsesarbejde. |
| 27-09-2011 |
Kr. 11.800,70 har ERI fået, ved at flittige billister har tanket ved Dagli´Brugsens OK tank i Rantzausminde. Det kan alle medlemmer i ERI være rigtig glade for.
ERI siger MANGE TAK for det flotte sponsorat fra Daglig´Brugsen og OK. Støt vore sponsore - husk at tanke hos Dagli´Brugsen i Rantzausminde!! |
| 23-09-2011 |
| ERI har i samarbejde med Øens Hold/OB fået en fantastisk mulighed for stjernedrys af absolut fineste karat. Onsdag d. 5/10 kl. 17.00 - 18.30 kan ERI byde velkommen til MORTEN SKOUBO fra OB. Morten startede med at spille fodbold i Skjern, herefter bl.a.: FC Midtjylland, Brøndby, Mønchengladbach, Real Sociedad, FC Utrecht og Roda. ALLE er velkomne til at møde Morten Skoubo. Flemming Andersen fra ERI vil forestå en trænings-session i samarbejde med Morten. VEL MØDT!! |
| 13-09-2011 |
| Ingen træning i uge 42........ Dette gælder både unge og gamle :) |
| 13-09-2011 |
NYE TRÆNINGSTIDER: Mandag fra kl. 15.30 til kl. 17.00. Husk: I kan hyggespille i idrætshallen hver onsdag fra kl. 17.00 til 18.00. |
| 11-09-2011 |
| Der er nu opdaterede træningstider/dage i Håndboldafd. - se fligen "Håndbold/træningstider". Gældende fra uge 37. |
| 04-09-2011 |
Mange glade børn i alle aldre og voksne havde en rigtig god og hyggelig eftermiddag ved det årlige SPONSORCYKELLØB. Tak til alle deltagerne og til alle heppende familiemedlemmer og venner. Og stort tak til de mange gode sponsorer, som sikrede en sjov og indbringende cykeldag. Se billeder under "mediegalleri". |
| 04-09-2011 |
ERIs dygtige S2 hold sikrede sig en velfortjent sejr over Stenstrup på "Rantzausminde Arena". Det var rigtig fedt at se det nye spilletøj taget i brug med en så fortjent sejr. Stort tillykke til træner Niels og S2-gutterne med 4 - 2 resultatet. Se billeder under "Media". |
| 03-09-2011 |
"KOM NU IGANG-TILBUD" hos ERI MOTION. Tilbuddet starter d. 15/8 2011 og slutter d. 5/9 2011. Køb dit medlemsskab via www.erif.dk/motion Under punktet "Tilmelding og Betaling".  |
| 15-08-2011 |
Ja den er god nok! - ERI var repræsenteret på Trefor-Park af vores U.10 drengene.
U.10 drengene deltog som indløbsmaskotter før kick-off i kampen mellem OB og Brøndby IF d. 7 august 2011.
Som en del af det fornyeligt indgået samarbejde med Øens Hold fik U.10 drengene mulighed for at følge OB fra omklædningen til banen og kamp-start.
Du kan se de flotte billeder ERI drengene på Trefor-Park her!
|
| 08-08-2011 |
Sponsorcykelløb afholdes søndag d. 4. september kl. 13.30 ved Rantzausmindehallen.
Kan du cykel?? Husk din cykelhjelm, gode ben og vær med til en hyggelig og god oplevelse.
ALLE ER VELKOMNE. |
| 07-08-2011 |
Det er virkelig en god nyhed, at Kim Jensen nu er blevet fast-ansat som ny halinspektør i Rantzausmindehallen. Kim tiltrådte med meget kort varsel som vikar d. 1/9 2010. Med sit gode humør, gode samarbejdsevner, gode håndværksmæssige tilgang til jobbet, og en nødvendig økonomisk sans, har Kim udført et flot stykke arbejde for Rantzausmindehallen og hallens brugere.
ERIs 800 medlemmer ser frem til et fortsat godt samarbejde med Kim. |
| 07-08-2011 |
| "KOM NU IGANG-TILBUD" hos ERI MOTION. Tilbuddet starter d. 15/8 2011 og slutter d. 5/9 2011. Køb dit medlemsskab via www.erif.dk/motion Undr punktet "Tilmelding og Betaling". |
| 17-06-2011 |
Så lykkedes det endelig at få ERI tilbage i Serie 2!
ERI har sikret sig oprykningen til Serie 2, efter at Tåsinge f.B. har meldt afbud til lørdags kampen d. 18/6 og dermed taber Tåsinge f.B. 0-3.
Det betyder at ERI nu er sikre på oprykning til det forjettede land tilbage i Serie 2, som vi rykkede ud af i 2003 godt 8 år siden.
Stort tillykke til spillerne der har kæmpet bravt dette forår for at oprykningen skulle lykkes og selvfølgelig også et stort tillykke til træner Niels Larsen og Henrik Pedersen for det store stykke arbejde de har lavet for seniorholdet!
Vi glæder os til at se de "hvide" kæmpe videre i Serie 2 til efteråret 2011! |
| 31-05-2011 |
| For at skabe yderligere tryghed i og omkring Rantzausmindehallen, er der blevet opsat en hel del videokameraer, der overvåger hele hallen, entre, cafe, gange m.v. samt området omkring hallen og faciliteterne. Der er tale om moderne kameraer med høj lys-følsomhed, der kan optage fine billeder selv i mørke. |
| 31-05-2011 |
Har du lyst til at lege, hoppe, danse og grine med vores puslingehold i kommende sæson?? Puslingeholdet er for børn mellem 3 og 5 år. Vi planlægger holdet til hver mandag fra 16.15 til 17.15.
Har du lyst til at gøre en forskel for vores puslinge - eller høre mere om jobbet - så kontakt Birgitte Andersen på tlf.62208480/51518116 efter kl. 17.00. |
| 10-05-2011 |
Alle brugere, trænere og ledere er meget velkomne til at bruge Cafeen i Rantzausmindehallen før og efter træning, hvis følgende simple regel overholdes:
Ryd op efter dig selv!!
Hvis du ønsker at afholde møder eller andre arrangementer skal arrangementet/mødet skrives på kalenderen i Cafeen, og Kim Jensen skal have besked via mail eller telefon. Hvis du ønsker mad/drikkevarer fra Walther, skal han kontaktes via mail i god tid, hvilket er med mindst 1 uges varsel. |
| 22-04-2011 |
|
ERI Fodbolds ungdomsformand, Flemming Kvist Andersen blev på ERIs generalforsamling 14. april 2011 udnævnt til årets ERI-er 2010.
Hæderen tildeles for hans over 10 år lange indsats, der har givet ham hovedæren for ERI Fodbolds høje faglige profil og en stor andel i opbygningen af ungdomsafdelingen og pige/kvindeafdelingen. Den netop opstillede M-station er således Flemmings initiativ.
Flemming har desuden i flere sammenhænge - bla idrætsskolearbejdet - vist, at han tænker på det fælles vel for hele ERI. Herudover har han kræfter til at være aktiv i Svendborg Volleyball og i FBU/DBU.
Flemming er en idrætspersonlighed af en helt usædvanlig karat, som vi kan være stolte af at have i ERI.
Flemmings hustru Mette modtog den "smukke" pokal på hans vegne, da Flemming var optaget af møde i FBU.
|
| 19-04-2011 |
| Som en af de første fodboldklubber på Fyn har ERI Fodbold købt en M-station der er en nyskabelse indenfor fodbold. M-station kan bruges på mange måder, og er et sjovt og spændende nyt redskab som vi alle får stor glæde af. |
| 21-03-2011 |
TrygFonden sponserede i 2006 en hjertestarter til Rantzausmindehallen, og der er afholdt kurser ca. hvert 2. år for at uddanne og vedligeholde førstehjælps kompetencen blandt hallens faste idrætsfolk, ansatte m.v.
Der har været episoder hvor hjertestarteren har været tæt på at komme i anvendelse, men primo marts 2011 reddede medlemmer af ERI Badminton og hjertestarteren livet for en gæste-badmintonspiller der faldt livløs omkuld, med akut hjertestop.
Der blev straks iværksat førsthjælp og rekvireret ambulance.
Fakta er, at hvis der ikke var påbegyndt førstehjælpe var patienten død, idet ambulancen først var fremme over 10 minutter senere. (Og 10 minuttes-grænsen er kritisk af hensyn til iltmangel/hjerneskader)
Ifølge pålidelige kilder lever patienten fortsat - takket være ERI Badmintons beslutsomme medlemmer og hjertestarteren. |
| 14-03-2011 |
Generalforsamling i ERI afholdes torsdag d. 14. april kl. 19.30 i Rantzausmindehallen.
Der er hyggelig og gratis fællesspisning fra kl. 18.30, ERI er vært. Tilmelding ikke nødvendig.
Bak op om din forening og få indflydelse på det lokale idrætsliv!
MVH
Ulrik
Formand for ERI |
| 14-03-2011 |
| ERI håndbold afholder traditionen tro håndbold afslutningsfest med spisning fredag d. 15/4 2011. Reserver datoen allerede nu!! Nærmere information følger. |
| 14-03-2011 |
| Dagli´Brugsen i Rantzausminde og ERI afholdt d. 5/3 den traditionelle fælles fastelavnsfest i Rantzausmindehallen. Ca. 230 børn og voksne havde en god eftermiddag med flotte udklædninger og tøndeslagning. |
| 14-03-2011 |
| Dagli Brugsen og OK har igen iår sponseret ERI med et flot beløb fra salget af OK benzin. Kr. 13.000 blev det til i indeværende år, og det er et beløb som ERI er meget glade for. Støt vore sponsorer, de støtter os!!! Få et OK-benzinkort hos Bente Vigsø, ERI Håndbold, og tank hos Dagli Brugsen. |
|
|
| Egense / Rantzausminde Idrætsforening, Dyrekredsen 12, 5700 Svendborg |
|
|
|